Prins Henrik alvorlig syg: Frederik haster hjem

Prins Henrik alvorlig syg: Frederik haster hjem

Manchet: 
Kongehuset oplyser, at prins Henriks tilstand er blevet alvorligt forværret.
image title: 
Francis Dean/123rf.com
Kronprins Frederik har straks valgt at tage hjem fra Sydkorea, hvor han opholdt sig i forbindelse med de vinterolympiske lege.

Kronprinsens valg om pludseligt at tage hjem kommer efter, at hans far tilstand er blevet forværret.

”Prins Henriks tilstand er desværre alvorligt forværret. Hans kongelige højhed kronprinsen har på denne baggrund afbrudt sit ophold i Sydkorea, hvor han var i forbindelse med de vinterolympiske lege. Kronprinsen er nu på vej til Danmark,” skriver kongehuset i en pressemeddelelse ifølge BT.

Prins Henrik har været indlagt på Rigshospitalet siden slutningen af januar efter et ophold i Egypten.

LÆS OGSÅ: Sådan går det med kræftramte Kim Larsen

Efter flere undersøgelser fandt lægerne frem til, at prins Henrik havde en godartet tumor i venstre lunge.

For en uge siden blev prinsen overflyttet til infektionsmedicinsk afdeling, hvor han skulle behandles for lungeinfektionen, og efter behandlingen forventede lægerne, at han kunne udskrives.

Desværre gik det ikke som ventet, og prinsens tilstand er blevet forværret. Hvad han præcis fejler, ønsker kongehuset ikke at oplyse.

Forretningsmanden Erik Brandt er tætte venner med Henrik, og han er nervøs for, at prinsens tilstand er meget kritisk, eftersom Frederik tager hjem fra Sydkorea.

Kan du forstå, at kongehuset ikke ønsker at oplyse hvad prinsens fejler?

BT 
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat